Haifaa Awads opråb til verden: ”Det værste vi kan gøre er, at være stille!”

Den 8. marts markerer kvindernes internationale kampdag, og på Kvindemuseet i Aarhus fejres de stærke kvinder.’

Haifaa Awad har været i Syrien 2 gange med læger uden grænser. Det er de oplevelser hun deler med dagens publikum. (Foto: Simone Sophie Nilsson)
Haifaa Awad har været i Syrien 2 gange med læger uden grænser. Det er de oplevelser hun deler med dagens publikum. (Foto: Simone Sophie Nilsson)

Af Christian Klen

En gammel Nilfisk-støvsuger samler støv i et hjørne på Kvindemuseet.

Dagens tema er international solidaritet med kvinder og børn. Midt i salen står Haifaa Awad, læge, debattør, forfatter og en af de mange kvinder på dagens program.

De erfaringer hun har gjort sig, på Syriens felthospitaler, har fyldt foredragssalen til bristepunktet, og selv om de fleste i publikum er kvinder, som er gamle nok til at have oplevet rødstrømpebevægelsens frembrud i 1970’erne, er en håndfuld yngre kvinder og mænd også mødt op.

De glemte kvinder, mænd og børn

En manglende mikrofon gør det svært at høre museumsdirektøren præsentere den næste taler, i støjen fra de mange knirkende klapstole. Men der bliver hurtigt stille, da Haifaa begynder sit foredrag, og konfronterer publikum med Assad-familiens 40 år-lange diktatur.

Et røntgenbillede af et foster projekteres op på væggen, hvorefter publikum får lov til at lede efter fejl. Dødsårsagen er et projektil i maven på den gravide kvinde, i hovedet på fosteret. Den dag gik Assads snigskytter efter gravide kvinder. Haifaa har fået kvindemuseets opmærksomhed og fortsætter:

’’Siden det arabiske forår spredte sig til Syrien i 2011, har forværringen været konstant.’’

11 millioner mennesker er drevet på flugt. 200.000 politiske fanger er fængslet for mistanke, om at modsætte sig Assads regime, og mere end 500.000 er allerede blevet dræbt.

Haifaa er en de få danskere, som har oplevet Bashar Al-Assad diktatur på egen krop. Som læge og feminist har hun, forklædt i slør, reddet liv og lappet lemmer på de sparsomt bemandede felthospitaler i Syrien. De, der stadig står trods dagligt faldende tøndebomber af sprængstof og metalstumper.

Der går ikke længe før snigende klapsalver overdøver hendes ord.

’’I Syrien ser man sin egen død i øjnene allerede som nyfødt, men man skal have de positive historier frem. Syrien er ikke kun ruiner. Kvinder og mænd går stadig på gaden og råber demokrati for alle. Også i skyggen af undertrykkelse, faldende bomber og tanks.’’

At råbe for døve ører

Der er stadig folk der kæmper i Syrien og der sker små fremskidt hver dag. Men det er fremskridt som medierne sjældent viser, hvis overhovedet. Forsiderne bugner til gengæld af historier om de 30.000 kvinder, børn og mænd der allerede er døde i hænderne på Islamisk Stat, alt imens Assad-regimet:

’’Voldtager den internationale humanitære lov og mødes med stilhed fra resten af verden’’

Danmark er også stille

’’I det fortsatte samarbejde med lande, som støtter Assad, støttes bombningen af hospitaler, skoler og Syriens civilbefolkning stadigt indirekte, men det er ikke kun Danmark – det er størstedelen af den vestlige verden, der af økonomisk fordelagtighed, vender det blinde øje til.’’

Det er en overset side af konflikten, ligesom de skyggetal, der sjældent bringes. Tal om dem som er ramt, men ikke en del af dødstallene. Sårede, psykisk traumatiserede og de som lever under groteske levevilkår, heriblandt Syriens ca. 4 mio. børn. Den generation der en dag skal løfte landets fremtid.

Det er derfor, ifølge Haifaa, vigtigere end nogensinde, at bruge en begivenhed, som den internationale kvindekampdag, på at flytte fokusset over på Syriens stærke kvinder og mænd -lægerne og menneskerettighedsadvokaterne, og de der stædigt stadig kæmper for friheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *