’’Min far har glemt, at han har mig’’

I en ung alder mistede Christina sin far, da forældrene blev skilt og faren tabte forældremyndigheden. Hun har ikke set ham siden og forstår stadig ikke, hvordan han bare kunne glemme hende.

Af Christian Klein 

Christina Andersen snakker aldrig om sin far. Det ligger dybt i hende, at hun blev svigtet. På den måde har han ødelagt hendes liv.

Inden Christina startede i skole, blev forældrene skilt. Faren fandt hurtigt en ny kone, der ikke brød sig om Christina og hendes to søstre. De måtte ikke spise med ved bordet, de blev låst inde og sat til at passe sig selv i et hjørne. Det dårlige forhold til faren satte sine spor på Christina, på trods af en kærlig mor. Hendes barndom blev fyldt med psykologbesøg, og de mange psykologer konstaterede, at hun havde panisk angst. En diagnose der gør det svært at være barn.

’’Hvis jeg skulle hjem til veninder og sove, var jeg nødt til at tage hjem, fordi jeg var bange for at min mor ville dø.’’

Svære teenageår

Da hun blev teenager og skulle konfirmeres, blev det værre. Faren var ikke inviteret, og derfor nægtede bedsteforældrene at komme. Hun blev svigtet igen, og følte at hun mistede den sidste vej ind til sin far.

’’Det slog mig rigtig hårdt, fordi de havde lovet at de aldrig ville svigte.’’

Ikke ret lang tid efter begyndte Christina at drikke til fester og som 15-årig, før hun begyndte at ryge, prøvede hun ecstasypiller for første gang. Det var en nem måde at slippe væk, når nu hun ikke kunne finde ud af, hvem hun var, og hvad hun skulle med sit liv.

Det var også svært i skolen, hvor hun ikke følte, at hun kunne finde ud af noget. Men pillerne hjalp kun nogle timer ad gangen, og når rusen fortog sig, havde Christina det stadig dårligt, faktisk endnu værre end før. Men følelsen af at kunne slippe væk, lokkede for meget, og hun gjorde det mere og mere. Til sidst blev det for meget for Christinas mor, som via kommunen sendte hende på efterskole. Her blev hun stoffri, stoppede med at drikke og begyndte at trives, men da året var omme, og hun vendte hjem til Viborg, blev det hurtigt slemt igen.

Hun startede på handelsskolen og flyttede ind i en lejlighed med to veninder, men et stofforbrug gør det svært at studere, og dårligt selskab gør det endnu sværere at trives. Hun lavede en aftale om, at en gruppe mænd måtte sælge og opbevare amfetaminer i hendes lejlighed, til gengæld kunne hun bare tage.

’’Det var amfetamin hver dag. Det var så galt til sidst, at jeg ikke kunne stå op og gå i skole uden. Jeg har prøvet ikke at sove i 5 dage, hvor mine ben til sidst kollapsede under mig. Samtidig med det havde jeg det så psykisk dårligt, at jeg begyndte at skære og brændemærke mig selv.’’

Brevet til far

Sådan fortsatte det indtil Christina fyldte 21, hvor det hele kulminerede, da hendes veninder fandt hende låst inde på sit badeværelse i en kæmpe blodpøl, til en fest der havde varet i flere dage.

Det var gået galt, efter at hun havde skrevet et brev til sin far, hvor hun prøvede at forstå, hvordan et menneske kan være med til at lave 3 børn og svigte dem.

’’Jeg kan ikke forstå, at han bare kunne glemme mig. Jeg har ikke glemt det, det ligger i mig altid. Han skulle forstå, at han havde ødelagt mit liv på den måde.’’

Christina blev behandlet, og skrev under på at starte i misbrugscenter, for at blive udskrevet. Men hjælpen var overfladisk og føltes som skældud. I hendes øjne var behandlernes ord ikke troværdige, de havde jo aldrig selv prøvet at tage stoffer, de havde aldrig forsøgt at glemme sig selv.

Kærester & svigt

Det begyndte endelig at lysne, da Christina fik en kæreste, og i flere år var hun stoffri.

’’Han byggede mig op igen, og pludselig skinnede solen. For første gang i lang tid følte jeg, at jeg kunne blive glad helt indeni. Det var fantastisk, når man har brugt det meste af sit liv på at smile på overfladen, mens det skreg inden i én. ’’

Men forholdet brast efter at kæresten begyndte at drikke. Han blev voldelig og jaloux, og Christina blev paranoid af at gå rundt i konstant frygt. Hun begyndte at tage stoffer igen, indtil hun mødte en ny mand der byggede hende op, og endnu en gang gav hende håb. Men forholdet blev svært, efter at den nye kæreste fik en invaliderende rygskade. Han endte i sengen med hendes veninde, og Christina var igen blevet svigtet.

”Jeg tror det er det der gør mest ondt, at han ved, hvor meget jeg er blevet svigtet, og hvor bange jeg har været for det.”

I dag kæmper Christina stadig med angst for at blive svigtet, for at være alene og for at falde tilbage i gamle vaner, selvom hun har været stoffri i en periode. Men ligesom arrene på hendes arme, har hun svært ved at glemme fortidens utallige prøvelser. Hun er bange for at gå i seng, hun føler sig ensom, og hun har svært ved at forestille sig, at alt skal blive ordentligt igen.

Men fornuften er begyndt at komme, og for første gang i lang tid, føler hun sig i kontrol, selvom det er svært. Hun har siden igen forsøgt at kontakte sin far via Facebook.

’’Da jeg endelig tog kontakt til min far, og fortalte ham, hvor dårligt jeg havde haft det og om stofferne og om alt muligt, så svarede han med en thumps up.’’

 

Vinkelsætning – Jeg vil fortælle, hvordan det påvirker én at blive svigtet af sin far i en ung alder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *